Vejle Boldklub | |||
---|---|---|---|
Klubdetaljer | |||
Fulde navn | Vejle Boldklub | ||
Kaldenavn(e) | De Røde - Jyllands Rubin - Drengene fra Nørreskoven - Nørreskovens Helte | ||
Grundlagt | 3. maj 1891 (133 år) | ||
Forbund | DBU (lokalunion: DBU Jylland) | ||
Hjemmebane | Vejle Stadion | ||
Kapacitet | 11.060 tilskuere (7.559 sæder) | ||
Formand | Andrei Zolotko | ||
Cheftræner | Mihai Teja | ||
Assistenttrænere | Steffen Kielstrup | ||
Liga 2024-25 | 3F Superligaen | ||
Liga 2023-24 | 3F Superligaen, 9. | ||
Andet | |||
CVR-nummer | 31085179 | ||
Websted | vejle-boldklub.dk | ||
| |||
Nuværende sæson | |||
Vejle Boldklub (forkortet VB eller Vejle B) er en dansk fodboldklub fra Vejle, der spiller i den bedste danske række 3F superligaen. Klubben blev grundlagt som cricketklub i 1891 og begyndte først som fodboldklub i 1902. I 1922 flyttede klubben ind på Vejle Stadion.
Klubben har vundet fem mesterskaber og seks pokal-titler igennem tiden. Den har desuden vundet the double - det vil sige både mesterskabet og landspokalen i samme sæson - to gange i hhv. 1958 og 1972.
Mesterskabet i 1972 betød at klubben i 1973 kunne debutere i Europacuppen for mesterhold. Det blev dog kun til en kort affære for klubbens deltagelse i turneringen, da klubben måtte se sig slået til belgiske Anderlecht i turneringens første kamp.
Fra og med 1911 har Vejle Boldklub spillet sine hjemmekampe i røde trøjer, hvide bukser og hvide strømper.